Gå til hovedindhold

Børnehøjen

I Børnehøjen skaber vi plads til fordybelse og nærvær.
Hos os vægter vi de nære relationer, tryghed og omsorg.
Vi er et rummeligt fællesskab der har øje for det enkelte barn ressourcer, og den gode historie.
For os er det essentielt at alle i Børnehøjen, både børn og voksne, får en god dag

Akrobatisk samarbejde
  • Læs op

Indhold

    Velkommen til Børnehøjen
    Hvor vi værdsætter og prioriterer det inkluderende fællesskab

    Børnehøjen er en integreret institution med ca. 52 børn i alderen 0-6 år.

    Huset er oprindeligt en gammel skole i to plan, som rummer mange små legekroge hvor børnene kan finde ro til nærvær, fordybelse og leg.

    For os er det essentielt at værne om det gode børneliv. Det skal være sjovt, sanseligt, lærerigt, og trygt at være barn hos os.

    Både i vuggestueafdeling samt i børnehaven, har vi fokus på at skabe rum for pædagogiske læringsmiljøer, som er fleksible og justerbare. På den måde kan vi tilpasse vores stuer og uderum efter børnenes behov.

    Vi har særligt fokus på læringsmiljøer, der skal understøtte børnenes udvikling herunder selvhjulpenhed, bevægelses glæde, sociale kompetencer samt sprogtilegnelse. 

    Vi arbejder ud fra et ressourceorienteret mindset, hvilket afspejles i måden vi dagligt har fokus for at synliggøre det enkelte barns ressourcer for fællesskabet. På den måde arbejder vi i høj grad om at styrke børnegruppen i at være et inkluderende fællesskab.

    Derudover tror vi på, at måden vi skaber de bedste forudsætninger for det enkeltes barns trivsel og udvikling, sker i samskabelse med forældrene. Derfor er vi altid i tæt dialog med forældre, så vi kan få et bredere perspektiv på det enkelte barn og dets trivsel og udvikling.

    Sådan ser her ud

    Huset er oprindeligt en gammel skole i to plan. Vi har tre stuer som hvert enkelt barn har en tilknytning til. Der er to børnehavestuer samt en vuggestue.

    Øverst har vi Troldestuen som er en børnehavegruppe, samt kontorarealer og små mødelokaler.

    I stueplan har vi en børnehavegruppe og en vuggestue. Derudover er der et motorikrum, som dagligt bliver brugt på skift af de tre stuer.  Vores motorikrum rummer mange muligheder for børnene at bruge og udfordre motorikken.

    Husets indretning giver gode muligheder for at dele børnene op i mindre grupper.

    Vi har en skøn legeplads med masser af muligheder for bevægelse og fordybelse. Der er gode klatretræer, og mulighed for at finde en god ”uforstyrret” lege-krog.

    Legepladsen fungerer egentlig som en stor have der giver en hjemlig fornemmelse.  Legepladsen er bygget af naturmaterialer som går i spænd med havens hjemlige omgivelser.

    Løbende bliver vores legeplads renoveret og gentænkt.
    Vi bruger en stor tid af dagen på at være ude på vores legeplads.

    Forrige Næste

    Dagligdagen i Børnehaven:

    Morgen Kl. 06.30 – 09.00
    Børnehøjens faste morgenåbner Tran, åbner op for institutionen og tager imod de første børn.
    Her tilbydes der morgenmad frem til klokken 07.00 på Spirerstuen, for de børn der ikke har haft mulighed for at spise hjemme. 

    Efterhånden som der møder flere børn og voksne ind, går børn og voksne på stuerne. På stuerne vil der være plads til leg ved de legestationer der er iscenesat af pædagogerne fra morgenstunden.

    Samling og frugt Kl. 09.00-09.30
    Dagens samling starter hver dag med at gennem gå “dagen i dag".
    Her bliver der gennemgået, dag, dato, måned og år.

    Når dette er gjort, bliver dagen beskrevet ved brug af visuelle virkeligmidler. Vi gør brug af tegninger, piktogrammer og symboler.
    Når dagen er gennemgået, vil der efterfølgende være et tema på dagsorden som tager udgangspunkt i de seks læreplanstemaer.

    Samlingen bærer præg af dialog mellem voksen og børn hvor sprog og fællesskab fungerer som centrum for læringen.

    Til slut spiser børnene brød og frugt.

    Formiddag 09.30-11.00
    Efter vi har spist frugt, deltager børnene i voksenstyrede aktiviteter, hvor robusthed og sociale relationer ofte er gennemgående temaer. Nogle aktiviteter er planlagte på forhånd, med afsæt i lærerplanstemaerne, andre opstår med afsæt i børnenes interesser og leg. 

    Frokost 11.15-12.00
    Børnene har faste spisepladser og sidder med samme voksen.

    Under måltidet arbejder vi med selvhjulpenhed. Det betyder, at børnene, afhængigt af alder, selv kan hælde vand i glasset, eller tage mad op på deres tallerken. Vi øver også selvregulering (vente på tur), behovsudsættelse og bordskik.

    Leg og aktivitet på legeplads 12.00-14.00

    Børnehøjens legeplads er opbygget som en stor have. Legepladsen er bygget af naturmaterialer som går i spænd med havens hjemlige omgivelser.

    Børnehavebørnene er ude hver dag. I sommerhalvåret oftest både formiddag og eftermiddag

    Vi har fokus på naturfænomener, insekthoteller, bevægelses lege samt den frie leg i naturen.

    Eftermiddag 14:00-16:00
    Klokken to bliver der serveret eftermiddagsfrugt.
    Eftermiddagen byder på både fri leg og hyggeligt samvær på tværs af diverse grupper. Hvis vejret er til det, bestræber vi os på at vi er ude på vores skønne legeplads.  

    Fællesstund 15:30-17:00
    Alle børnene samles. Antallet af børn er afgørende for hvor tidligt, vi vælger at samle os. Børnene hygger sig med at lege på tværs og ved at være sammen med deres søskende, indtil vi siger farvel og tak for en dejlig dag.

     

    Dagligdagen i vuggestuen

    Morgen Kl. 06.30
    Institutionen åbner og vores faste morgenåbner gør klar til at tage imod de første børn.

    Kl. 08.00 – 09.00
    Her er det blevet tid til at gå på egen stue og frem til kl. 9 hygger og leger vi. Personalet leger med børnene, hjælper med at finde de ting, som børnene efterspørger og tager imod de børn, som løbende afleveres af deres forældre.
     
    Kl. 09:00 – 09:30 Samling og formiddagsfrugt
    At kunne tune sig ind på barnet og være åben er vigtige kompetencer, vi som pædagogiske personale skal besidde for at kunne skabe de bedste rammer for børnenes deltagelse. Samtidig har vi også viden om de helt små børns udvikling, og hvilke aktiviteter der interesseret dem. Med denne erfaring har vi på stuen opbygget et bredt repertoire af sange, eventyr og lege, som vi kan trække på i samlingssituationen. Hver dag har vi en plan for vores samling, og vi, som voksne, skiftes til at sætte retningen.

    Samlingen afsluttes hver dag med at børnene bliver tilbudt formiddagsfrugt.

    Kl. 09:30 – 10:30 - Daglig aktivitet
    Efter samling tjekker vi alle børnenes bleer og de mindste børn, skal ofte ud og have en formiddagslur. Herefter er det tid til dagens aktivitet.
    Hos Totterne har vi fokus på at etablere et pædagogisk læringsmiljø i de daglige rutiner, - eksempelvis gennem planlagte vokseninitierede aktiviteter. Derfor afholder vi hver dag, i dette tidsrum, aktiviteter med fokus på at skabe alsidige, inddragende og trygge pædagogiske læringsmiljøer, der fremmer lysten til at lære, eksperimentere og opleve mere.

    Eksempler på aktiviteter hos Totterne:

    • Musik og bevægelse
    • Motorik og massage
    • Udendørsaktiviteter
    • Løbeture for de ældste vuggestuebørn
    • Dialogisk læsning
    • Børneyoga
    • Fælles Fredag med sang og dans

    Kl.10.30 – 11.00 – Frokost
    I dette tidsrum spiser vi frokost, hvor vi har fokus på vi alle bidrager til at videreudvikle en mad- og måltidskultur hos Totterne.

    Se mere i afsnittet om Maddannelse og Måltidskultur.

    Kl. 11:00 – 11:30 – Skifte- og puttetid
    Efter frokost skal alle børn ud på badeværelset og får en klud, til at vakse deres mund og hænder. Herefter er det tid til, at de fleste børn skal puttes og de øver sig i at trække tøjet af, så de kan få en ren ble inden de skal puttes.
    Det er vigtigt at tilføje, at vi altid skifter børnenes bleer efter behov og på markerede tidspunkter på dagen. Når børnene bliver større og øver sig i at slippe af med bleen, kan de være en hjælp, at der er bestemte tidspunkter, hvor man skal prøve at gå på toilettet. Efter modenhed og ikke alder, støtter vi børnene i at slippe bleen og dette sker i tæt samarbejde med forældrene.

    Kl. 12.30 – 13.30
    Her sker det ofte, at de små vågner fra deres formiddagslur og skal have mad, skiftet ble og leges med bagefter. Vi bruger også denne stund til at personalet kan afvikle pauser, have møder og planlægge kommende aktiviteter.

    Efterhånden som de støtte børn også vågner, kommer de op, og øver sig igen i selv at tage tøj på, gå på toilettet og vaske hænder.

    Kl. 13.30 – Eftermiddagsmad
    Det er blevet tid til eftermiddagsmad og resten af eftermiddagen foregår med leg inde eller ude og børnene begynder så småt at blive hentet.

    Kl. 15:30 – 17.00 Sammenlægning
    Når antallet af børn er til det, sammenlægger vi institutionen og leger sammen med de større børn, som er tilbage i børnehaven.

     

     

    Maddannelse og måltidskultur

    I Børnehøjen bidrager vi alle til at videreudvikle en mad- og måltidskultur, der med fokus på trivsel, dannelse og sundhed, bidrager til at børnene udvikler madmod, kompetencer og glæde ved at spise og indgå i måltidsfællesskaber.

    For både børn og voksne har maden betydning for trivsel og velvære, og måltiderne er derfor et vigtigt samlingspunkt i hverdagen. Vores fælles måltider er en oplagt ramme i den pædagogiske praksis, hvor begreber som omsorg, opdragelse og læring kan udfolde sig.
    Når børn deltager i et fælles måltid, agerer pædagogerne rollemodeller for børnene, og børnene rollemodeller overfor hinanden. Den effekt er vigtig i udviklingen af sunde mad- og måltidsvaner.

    Det sunde måltid skal blandt andet bidrage til, at børn udvikler sunde mad- og spisevaner tidligt i barndommen. Vi, som institution, repræsenterer et miljø, hvor barnet på en naturlig måde kan tilegne sig sunde vaner og holdninger, når det gælder mad, måltider og hygiejne.

    Vi anvender følgende pædagogiske principper, når vi spiser sammen:

    • Det skal være dejligt at spise sammen. Det sociale miljø under måltidet har en stor betydning for børns gode madvaner.
    • Personalet iscenesætter og deltager i måltidet og agerer rollemodeller under måltidet, og spiser ved bordet sammen med børnene.
    • Måltidet skal organiseres, så børnene øver sig på at blive selvhjulpne.
    • Personalet skal gå foran og præge måltidet med involvering, anerkendelse, tydelig guidning og dialog om madoplevelsen.
    • Børnene skal have vakt deres nysgerrighed og opmuntres til at reflektere samtidig med, at de føler sig rolige og trygge under måltidet.
    • Børnene skal inddrages og involveres på en reel og ægte måde, så de mødes på et niveau, der matcher deres kompetencer.

    Camilla (Køkkenleder): "I mit køkken tænker jeg meget i at lave mad, hvor der både indgår velkendte råvarer men også anderledes og nye råvarer, for at udvide børnenes mad-horisont. Madplanen bliver udarbejdet efter årstidens råvarer og der bliver tænkt i konsistenser og farver.  

    I mit daglige arbejde, inddrager jeg gerne børnene, der kan hjælpe med mange forskellige opgaver i køkkenet. De kan bl.a. hjælpe med at skære frugt eller grøntsager. Disse stunder giver et godt udgangspunkt for at snakke med børnene om mad og være med til at skabe en nysgerrighed, for hvad de spiser og skabe en naturlig lyst til at udforske maden." 

    Hvis der er spørgsmål til allergener i kosten, bedes man henvende sig i køkkenet.

    Vi stemmer om det

    Det er dig som forælder, der er med til at bestemme om der skal være en fælles, selvbetalt frokostordning eller om vi skal have med madpakker med. Vi stemmer om det hvert andet år.

    Læs mere om mad og måltider under aarhus.dk/kost

    Forældresamskabelse / Forældresamarbejde

    Forældrene er de primære personer i barnets liv. Det er i fællesskabet, at vi sammen kan skabe de optimale udviklingsmuligheder for børnene, og forældresamarbejdet er derfor vigtigt, herunder især den daglige kontakt. Det er et fælles ansvar at skabe noget sammen og opnå ligeværdighed.

    I sammenspillet med forældrene ønsker vi at opnå deres viden om børnene. Dette samspil har stor betydning for barnet og barnets udvikling, og vi, både forældre og personale, kan derfor bidrage til barnets berigelse. Gode konstruktive samtaler fører til fælles forståelse og dermed den bedste viden om barnet.

    BørneIntra/AULA(forventet opstart i marts 2021)

    Foruden den daglige kommunikation, benytter vi også BørneIntra/AULA, der er dagtilbuddets kommunikationsplatform. Børneintra/AULA er en informationskilde til personale og forældre, og vi vil løbende dele vigtig og relevant information, samt små historier og billeder fra hverdagen. Forældre vil modtage et login til BørneIntra/AULA, og det er vigtigt, at I holder jer ajour med informationer, og ligeledes benytter BørneIntra, hvis jeres barn er syg eller lignende.

    Børnehøjen benytter endvidere også ”komme-gå-skærme”, hvor forældrene skal indtaste barnets forventede tider i institutionen og planlagt ferie, da dette benyttes i forbindelse med planlægningen af arbejdstider, mødeplaner og så videre. Dette er med til at sikre, at vi i bedst muligt omfang har den rigtige bemanding til at give børnene den bedste dag.

    Barnets første tid

    Når barnet har opstart i institutionen, er det vigtigt, at forældrene er med den første dag, eller den første tid, alt efter, hvad der virker mest naturligt i forhold til barnets reaktion. En rolig start med god tid – korte dage i begyndelsen er at foretrække for alle parter. Det er vigtigt, at I som forældre, er fuldstændig trygge ved at overlade jeres barn til os, når I siger farvel, og vi ved, at det kan være hårdt første gang. Jeres barn vil dog være i trygge hænder.

    I forbindelse med jeres barns start i Børnehøjen vil i modtage et velkomstbrev fra os med yderligere informationer. 

    Vi har 4 dialogmøder fra barnet begynder hos os, til det bliver skolebarn:

    • Opstartsdialogmøde inklusiv individuel samtale
    • Dialogmøde for forældre til mindstebørnsgruppen (Børnene ca. 3-4 år)
    • Dialogmøde for forældre til mellembørnsgruppen (Børnene ca. 4-5 år)
    • Dialogmøde for forældre til storbørnsgruppen (Børnene ca. 5-6 år)

    På dialogmøderne får I mulighed for at dele de udfordringer og glæder I har med de andre forældre. I får indblik i, hvad vi arbejder med i forhold til den pågældende aldersgruppe og I får viden om, hvordan I hjemme kan bakke op om de tiltag vi søsætter. I kan byde ind med relevante spørgsmål til det pædagogiske arbejde, ting I undrer jer over og dilemmaer I måtte stå med på hjemmefronten.

    Desuden afholder vi individuelle status og udviklingssamtaler.

    • Individuel samtale ved opstarts-dialogmødet (Barnet ca. 1 år)
    • Tremåneders samtale efter opstart.
    • På vej mod børnehave (Barnet ca. 2,7 år)
    • Introduktionssamtale/overgang til børnehave (Barnet er 3 år)
    • Tremåneders samtale efter opstart.
    • På vej mod skolestart (Barnet ca. 5 år)

    Samtalerne foregår med afsæt i et dialoghjul som er dannet ud fra et digitalt spørgeskema, som både I og vi udfylder. Ad den vej får vi en fælles forståelse af barnets styrker, og af hvordan vi sammen kan understøtte barnets udvikling.

    Får I eller vi brug for en snak ud over de planlagte møder, kan der altid aftales tid til en forældresamtale. 

    Få indflydelse på hverdagen

    Vores forældreråd har stor betydning. Forældrerådsmedlemmerne er jeres talerør og vores formidlere til jer. Både vi og I er med til at sætte dagsorden for hvilke emner vi tager op på forældrerådsmøderne. Ad den vej bliver vi opmærksomme på om vi får kommunikeret vores faglige viden til jer på en brugbar og forståelig måde. Vi får også inspiration til relevante pædagogiske emner, vi kan debattere på personalemøder gennem de spørgsmål, I som forældre rejser.

    Hvert år i august afholder vi valg til forældrerådet. 

    Se, hvad vores bestyrelse i dagtilbuddet arbejder med under Fælles i dagtilbuddet.

    Samarbejde med forældre

    Børnehøjen arbejder med den styrkede pædagogiske læreplan.

    Vi arbejder løbende med "Den Pædagogiske Læreplan" og herunder finder du et link evaluering i 2022:

    2022-06-10 børnehøjen evaluering

    Den styrkede pædagogiske læreplan er ikke en plan, men derimod en beskrivelse af, hvordan vi som pædagogfagligt personale vil sikre, at der hele tiden sker udvikling i det pædagogiske arbejde. Formålet er at styrke børns trivsel, udvikling og læring.
    Vi har kort beskrevet de seks punkter fra den styrkede læreplan (Link herunder):

    6 punkter

    Ønsker du yderligere information, henviser vi til Børne- og Undervisningsministeriets dokument omkring emnet, der kan findes via dette link.

    Du kan også læse mere om vores arbejde med børnenes udvikling og trivsel under Fælles i dagtilbuddet.

    Dit barns udvikling og trivsel

    Sidst opdateret: 4. januar 2024