Gå til hovedindhold

Søskrænten

Velkommen til Søskrænten Daginstitution. Her er børnenes trivsel, udvikling, læring og dannelse i fokus. Vi har et fokus på at fremme børnenes udvikling gennem aktiviteter der kombinerer bevægelse og musik. Vi benytter os dagligt af lege, øvelser og musikalske aktiviteter som lægger vægt på at stimulere både den fysiske og kreative udvikling hos børnene.

Morgensamling
  • Læs op

Indhold

    Vi har en legende tilgang til børnenes læring. Tilgangen er centreret omkring børnenes interesser og ideer og hvor vi opmuntre børnene til at være nysgerrige, kreative og selvstændige. Vi opfordrer altid børnene til at udforske verden på deres egen måde i deres eget tempo. I alle sammenhænge benytter vi os hovedsageligt af legen som vejen hen imod målet, som f.eks. at tage overtøjet på eller hælde maden op selv eller lign.

    Vores afsæt for legen tager udgangspunkt i børnenes initiativer og hvordan de eksperimenterer og kommunikere med hinanden. Det er er rigtig vigtigt for os at vores pædagogiske aktiviteter altid opfordre børnene til at være deltagende på deres egen kreative måde. Her ligger vi op til, at det er okay at tage chancer, fejle og lærer af sine oplevelser. Udover arbejder vi meget bevidst med at skabe et miljø hvor børnene føler sig trygge og har tillid til de voksne omkring dem. Dette skabes gennem stabile og pålidelige relationer til de voksne. Her i Søskrænten er vi opmærksomme på at udvise forudsigelighed i vores handlinger og reaktioner, så børnene nemt kan aflæse os. Det er vigtigt for os, at børnene skal kunne stole på, at de voksne er her for at hjælpe dem.

    Sådan ser her ud

    Når du kommer til Søskrænten er det vigtigt for os, at du fornemmer at her er dejligt og trygt at være. Vi ønsker også at rummene skaber forudsigelighed for børnene og er medskabende til deres kreative lege og ideer.  Vi prøver at dedikere bestemte områder til forskellige aktiviteter, i form af en eventyrskrog, en sansehule, et ”klæd ud” rum samt vores motorik rum. Vi maler gerne forskellige udsmykninger på væggene for at give børnene inspiration til lege og som redskab i børnenes sproglige udvikling når vi taler sammen og udvider deres ordforråd. Vi er en institution med 4 stuer og en storbørnsgruppe der bliver dannet i slutning af året, hvilket efterlader os med to ekstra rum som primært bliver brugt til kreative aktiviteter og motoriske lege.

    I midten har huset har vi vores store dejlige fællesrum hvor alle møbler er på hjul så vi hurtigt kan rydde gulvet og dermed omdanne det til et musiklokale med gulvplads til sanglege og bevægelse. Fællesrummet er beriget med en mobilvæg i så rummet kan have flere funktioner. Vi kan lukke rummet af og skabe rum for fordybelse og vi kan skyde væggen til side og dermed udvide vores fællesrum så vi kan være der alle sammen på en gang til vores traditionsrige fællesfredag.

     

    Man kan sagtens være kreativ udenfor
    Sommer og sol på maven
    Skønt med et legehus
    hvor mange kan der være på en gynge

      På vores store legeplads er der masser af gemmesteder, mulighed for fysisk udfoldelse, og en bålhytte som bliver brugt til fælles madlavning én gang om ugen. Inde i vuggestuen finder i vores aflange køkken, hvor børnene flittigt hjælper til med madlavningen og kommer og fornemmer dufte og smage sammen med vores køkkenmand.

      På Søskrænten ser vores dagsrytme således ud:

      6.30: afdelingen åbner, der serveres morgenmad frem til kl. 7.30. Morgenmaden består af havregyn med mælk. Morgenmaden serveres i fællesrummet eller udenfor på legepladsen.

      8.00: vi fordeler os i grupperne, børnehaven for sig og vuggestuen for sig, enten inde eller ude.

      9.00: alle grupper holder samling, her synges nogle sange og der spises frugt og hjemmebagt brød.

      9.30: forskellige aktiviteter i grupperne, det kan være musikaktiviteter, ture ud af huset, kreative aktiviteter, leg på legepladsen, dialogisk læsning, leg i små grupper indenfor eller lignende. Dette planlægges af pædagogerne og afhænger af hvad de pædagogiske mål for børnegruppen er for tiden. Pædagogerne gør sig umage for hele tiden at være opmærksomme på hvad børnegruppen har behov for at øve sig i og hvilke aktiviteter det ville give mening for dem at benytte som ramme for det.

      11.00: der serveres frokost i alle grupper. Vi har en køkkenleder ansat som tilbereder et varmt måltid økologisk mad hver dag. I vuggestuen puttes der efter spisning børn, hvis der er små børn som har behov for at sove mere end en gang står de typisk op fra første lur nu og tilbydes mad og en dejlig rolig middagsstund imens de store børn sover.

      12.00: børnehaven leger på legepladsen, de voksne holder på skift en pause.

      13.30/14.00: Vuggestuen begynder at spise eftermiddagsmad med de børn som er stået op. (vi vækker ikke børnene.) Vuggestuen spiser løbende med de børn som kommer op fra deres lur og starter aktiviteter op med dem som er færdige med at spise. Børnehaven samler deres børnegrupper og spiser eftermiddagsmad. Vores køkkenleder tilbereder den mad vi får om eftermiddagen, det består ofte af lidt friskbagt brød og forskellig topping.

      15.00: Efter eftermiddagsmad er der igen forskellige aktiviteter og leg inde og ude resten af dagen.

      17.00 (Mandag og fredag 16.30) - Søskrænten lukker.

      På Søskrænten har vi forældrebetalt frokostordning og eftermiddagsordning. Det betyder at vi sørger for at købe og tilberede alt den mad dit barn har behov for i løbet af dagen hos os. Lige fra formiddagsfrugten kl. 9.00 til eftermiddagsmaden.

      VI har det økologiske spisemærke i guld, hvilket betyder at vi spiser 90% økologisk.

      Kosten består af sundt og varieret sammensat kost som er nærende og mættende og holder børnenes blodsukker stabilt hele dagen. Vi har en meget engageret køkkenmand der laver alt fra kødretter, vegetarretter, fiskeretter, grød og suppe. Han får altid maden til at se spændende ud med masser af syns samt smagsoplevelser. Der bages frisk brød hver dag og alt maden laves fra bunden.

       Vi har fokus på børnenes ”mad mod” som begynder med en nysgerrig tilgang til mad, hvor børn opfordres til at udforske nye fødevarer uden frygt. Dette kan inkludere at dufte, føle og smage på maden. Vi ser måltidet som en vigtig pædagogisk aktivitet hvor børnene selv hjælper med borddækning, øver sig i at øse maden op og spise med kniv og gaffel. Det giver en enormt stor selvværdsfølelse at kunne være en del af sit eget måltid. Vi lægger stor vægt på at stemningen under måltidet er hyggelig og rar og med rum til de gode dialoger om maden og hvor den kommer fra. Hertil ligger vores køkkenmand ofte små skriv med på rullebordene med detaljer omkring maden.

      Vores køkken er en stor del af huset og ofte medvirkende i de forskellige temauger og pædagogiske aktiviteter vi udlever i huset. Yderligere samarbejder det pædagogiske personale og vores køkkenmand om en ugentlig bål-dag.

      Det er dig som forælder, der er med til at bestemme om der skal være en fælles, selvbetalt frokostordning eller om vi skal have med madpakker med. Vi stemmer om det hvert andet år.

      Vi stemmer om det

      Det er dig som forælder, der er med til at bestemme om der skal være en fælles, selvbetalt frokostordning eller om vi skal have med madpakker med. Vi stemmer om det hvert andet år.

      Læs mere om mad og måltider under aarhus.dk/kost

      Vi vægter samarbejdet med forældrene højt. Som forældre er I de vigtigste personer i jeres barns liv, I er dem som kender jeres barn bedst. Den viden I har om jeres barn er vigtig for os, så vi kan skabe tryghed for jeres barn når det opholder sig hos os. Hjemmet og institutionen er to forskellige kontekster for barnet at agere i, det er derfor vigtigt at vi deler den viden og de iagttagelser vi gør os i dagligdagen med hinanden. Jo tættere vi kan arbejde sammen om at støtte barnets udvikling jo bedre for barnet.

      På Søskrænten vægter vi fællesskabet lige så højt som individet, dette afspejler sig også i vores måde at lave forældresamskabelse på. Vores oplevelse er at når institutionen og hjemmet arbejder tæt sammen, sikrer det at børnene oplever en sammenhæng i deres dagligdag. Rutiner, forventninger og normer kan tilpasses og koordineres mellem hjem og institution, hvilket giver børnene en følelse af tryghed og stabilitet.

      Vi afholder derfor fælles dialogmøder for forældrene en gang om året for de 4-årige og de ældste børns forældre. Her lægger vi op til en åben dialog om styrker og udfordringer både på individ-niveau og på gruppe-niveau. Det er her pædagogerne får mulighed for at drøfte med jer hvad der kendetegner børnegruppen lige nu, hvordan der arbejdes med dette i institutionen og hvordan I som forældre kan støtte op om dette arbejde derhjemme. Yderligere holder vi et fælles forældremøde for hele huset en gang om året, hvor alle grupper mødes og taler sammen.

      Ud over de fælles dialogmøder afholdes der individuelle forældresamtaler 3 gange i løbet af barnets tid hos os. Når barnet er startet i vuggestuen og når barnet er på vej mod 3 år og når barnet er på vej mod 6 år, inden skolestart. Derudover afholder vi 3 mdr. opstartssamtale når barnet starter i vuggestue og børnehave. Derudover kan vi altid afholde ekstra møder hvis vi vurderer at der er behov for dette.

      Vi ønsker en åben kultur hvor I som forældre henvender jer direkte til os hvis der er noget I undrer jer over. Det vi får at vide, har vi mulighed for at handle på, og forældrene er vores allervigtigste sparringspartnere.

      Få indflydelse på dit barns hverdag

      Hen over året har vi tradition for en række arrangementer så som: forældrearbejdsdag, forældremøde med valg til forældreråd, besøgsdag og julefest. Vi har en engageret forældregruppe hos os som støtter op om disse arrangementer, dette ønsker vi at bevare.

      I Søskræntens forældreråd får du mulighed for at være en del af de pædagogiske drøftelser, får indsigt i nogle af de mellemregninger der ligger til grund for vores valg og prioriteringer i den pædagogiske praksis. Du deltager i planlægningen af diverse arrangementer og har mulighed for at sidde med i ansættelse af nyt personale. Der er valg til forældrerådet hvert år i august.

      Se, hvad vores bestyrelse i dagtilbuddet arbejder med under Fælles i dagtilbuddet.

      Samarbejde med forældre

      Udvikling og trivsel er for os på Søskrænten tæt forbundne. ”Du kan ikke udvikle dig uden at trives – og omvendt - når du trives, kan du udvikle dig”.  I denne proces arbejder vi i Søskrænten ud fra en helhedsorienteret tilgang, der fokuserer på både den enkelte barns behov og den sociale dynamik i gruppen. Det er vigtigt for os, at børnene har en god kontakt til hinanden med den bevidsthed om at barnet altid vil selvregulere sig selv i samarbejde med andre.

      En anden vigtig faktor for at kunne trives og udvikle sig, er at man føler sig tryg. At være i trygge rammer sammen med gode venner og legekammerater og kendte stabile voksne er helt afgørende for det lille barns trivsel. Et trygt tilknytningsforhold mellem børn og pædagoger er afgørende. Børn har brug for at føle sig trygge og set, hvilket fremmer deres trivsel og lyst til at udforske og lære. Udover arbejder vi aktivt med at skabe nærværende og meningsfulde relationer til børnene, hvor vi lytter til deres behov og støtter dem i deres daglige oplevelser.

       I denne periode fra børnene er 0-6 år tilegner barnet sig en række færdigheder, og det menneske som barnet vil udvikle sig til at blive, bliver grundlagt i disse år herunder barnets selvværd. De ting barnet lærer, vil få afgørende betydning for, hvordan barnet trives og udvikler sig resten af livet. Det tager vi meget alvorligt på Søskrænten og arbejder med dette ud fra en legende og nysgerrig tilgang til børnene.

      Vi mener at fri leg giver børn mulighed for at udvikle fantasi, kreativitet og sociale færdigheder. Pædagoger skaber rammer for, at børn kan lege frit, men er også opmærksomme på at facilitere leg, der støtter børns udvikling. Leg er en central del af børns trivsel og udvikling og det spiller en afgørende rolle for både for at gå i børnehave og vuggestue samt deres følelsesmæssige udvikling.

      Børnene vil danne mange relationer i børnehave og vuggestue. Her øver barnet sig på, og lærer med tiden, hvad det vil sige at være en god ven og at have en god ven. At der er nogen som er gode til noget, som man selv skal i gang med at lære. Barnet øver sig på at kunne være i en konflikt og komme godt ud af den, på en måde så alle parter føler tryghed i relationen og lærer noget af det. Barnet øver sig på at kunne rumme både sig selv og kammeraternes følelser. Barnet lærer, at alle vores følelser er okay. Men nogle gange er er vi nødt til at korrigere de handlinger, følelserne afstedkommer. Det ligger os meget på sinde, at barnet aldrig oplever at være forkert. Men at vi alle sammen nogle gange gør noget som er forkert, det taler vi med barnet om, så det med tiden kan sætte sig i barnets indre system som vigtig læring.

      Hos os arbejder vi hele tiden ud fra det børnesyn at børn lærer og trives i fællesskabet med andre, børn gør altid alt hvad de kan og de viser os hvad problemet er. Vi bestræber os derfor altid på at følge børnenes spor så godt som vi kan. Vi har et stort fokus på at hjælpe barnet til at være robust. For os betyder robusthed at kunne tackle konflikter og modgang uden at man går i stykker, det er helt afgørende for den livsduelighed som vi gerne skulle sende barnet videre i skole med.

      Vi arbejder altid med det enkelte barn i fællesskabet, det betyder at vi tager udgangspunkt i barnets udviklingsniveau når vi sammensætter de fællesskaber barnet skal være en del af. Nogle gange er det givtigt at være sammen med nogle som er på samme niveau, andre gange kan det være udviklende at være sammen med nogle som enten er på et højere eller lavere niveau end en selv. På den måde at lære børnene noget af andre eller at være den de andre lærer noget af.

      Vi arbejder med barnets trivsel, læring og udvikling i et tæt samarbejde med jer som forældre og vil løbende drøfte dette med jer. Der vil både være individuelle forældresamtaler igennem jeres tid som forældre på Søskrænten, men også nogle fælles møder for forældre med børn i samme gruppe.

      Vi arbejder løbende med "Pædagogisk Læreplan" og herunder finder du et link til evalueringen i 2022:

      Evaluering af arbejdet med den pædagogiske læreplan

      Læs mere om vores arbejde med børnenes udvikling og trivsel under Fælles i dagtilbuddet.

      Dit barns udvikling og trivsel

      I vores arbejde med børn og børns trivsel ligger vi stor vægt på barnets rytme, søvn, hvil og pauser, bevægelse og følelse af sult. Derfor har vi valgt at gå holistisk til værks når det kommer til barnets søvn, hvor vi kigger på det enkelte barn og dets behov for søvn samt søvnrytmen.

      Dette gør vi fordi vi ved, at for lidt søvn forstyrrer nervesystemet. En bivirkning ved utilstrækkelig søvn er at et overaktivt sympatisk nervesystem. Med det menes, at i alt den tid hvor tilstanden af søvnmangel findes, og noget tid derefter, vil kroppen være låst i en stresset tilstand. Kroppen vil øge mængden af stresshormonet kortisol, som på sigt vil gøre det svære at sove, grundet at kroppen vil øge sin kropskernetemperatur – som igen gør det svære at sove.                           

      Hvor i mod en ikke stresset børnekrop vil have ro over sig, musklerne vil være afslappet, hvor en stor ophobning af stresshormoner vil afføde en rastløs energi.

      Så meget søvn har barnet brug for:

      7-12 måneder: 14-15 timer pr. døgn. 70-80 procent af børnene sover igennem om natten, dvs. de har mindst fem timers søvn samlet, og sover to perioder med søvn om dagen.

      1-3 år: har brug for 12-14 timer pr. døgn. De fleste børn reducerer her to perioders søvn om dagen til en.

      4-6 år: 10-12 timer om natten (Kilde: Sundhed.dk)

      Det er forskelligt, hvornår børn er klar til at slippe middagsluren. Det betyder også, at det er forskelligt fra barn til barn, om det er klar til at slippe luren, når barnet overgår fra vuggestue til børnehaven omkring det tidspunkt hvor barnet fylder tre år.

      Vækker vi børn?

      Der er ikke evidens for at selve vækningen er skadelig for barnet i middagsluren, hvis barnets søvnbehov dækkes om natten. Dog er det vigtigt at barnet kun vækkes i forbindelse med barnets REM - søvn, dvs. de første 20 min eller de sidste 20 min af barnets søvn.

      Må man så vække børn? Man må tage udgangspunkt i det enkelte barn. Søvn er meget vigtigt, og for nogle er det nødvendigt med en middagslur for at få nok søvn. På et tidspunkt er det ikke længere nødvendigt med en middagslur og den overgangsfase er både svær og meget individuel.

      Som udgangspunkt vækker vi ikke børnene, da barnet bruger den første halve time på at være omtumlet og barnets nervesystem bliver forstyrret. Dog tager vi udgangspunkt i det enkelte barn for at imødekomme at børnene får deres søvn på de rette tidspunkter af døgnet. Vores overordnede holdning er at forældre må acceptere, at det kan være svært for barnet at falde i søvn de dage, hvor middagsluren har været lang. Dermed sagt er vi altid klar på at lytte til forældrene og deres barns søvnmønster og behov.  (søvnforsker Birgitte Rahbek Kornum)

      Sidst opdateret: 27. august 2024